Leo XIV’s seneste udnævnelser: WEF, Agenda 2030 og »Kvinder skal blive præster«
1. Peter G. Kirchschläger, 49, socialetiker, Universitetet i Luzern, Schweiz
I december 2018 udtalte han, at den katolske kirke har et uløst menneskerettighedsproblem vedrørende den umulige ordination af kvinder til præsteskabet. Han hævdede endda, at staten »ikke må vende det blinde øje til«, men har en forpligtelse til at lægge pres på kirken i denne sag. Da han blev konfronteret med argumentet om, at kvinder, der er utilfredse med den katolske lære, kan forlade kirken, svarede han: »Det ville være at beskytte gerningsmanden.«
2. Kathryn A. Koch, 45, finansverdenen på Wall Street
Kathryn Koch arbejdede i 20 år hos Goldman Sachs Asset Management, blev partner i Goldman og ledede virksomhedens forretning inden for offentlige aktier, der havde en værdi på ca. 300 milliarder dollars.
I 2015 blev Koch udvalgt som Young Global Leader af World Economic Forum.
Siden 2024 har Koch siddet i bestyrelsen for Nasdaq, hvor hun også er medlem af det udvalg, der overvåger ledelsens aflønning.
3. Paolo Foglizzo, 61, redaktør ved det jesuit-grundlagte tidsskrift »Aggiornamenti Sociali«, Italien
Foglizzo deltog både i Ungdomssynoden i 2018 og i Synoden om synodalitet i 2023–24. Han deltog i arbejdsgruppen i april 2023, der forberedte Instrumentum laboris.
I mange artikler har han argumenteret for en »forandring af strukturer og institutioner på en synodal måde«. Og: »Kirken føler sig kaldet til at være et rum for inklusion uden adgangsbarrierer.«
I 2021 sagde han, at »at lade sig vaccinere« er »en pligt i broderskabets ånd« og et etisk ansvar for det fælles bedste.
4. Joseph Jeyaraj Swaminathan SDB, indisk præst, Det Pæpstlige Salesianeruniversitet i Rom
Swaminathans medforfattede studie fra 2021 fremstiller på positiv vis elementer af indisk spiritualitet som ressourcer til forståelse af menneskelig blomstring, herunder Atman, Brahman, Dharma og de tre gunaer – Sattva, Rajas og Tamas.
Han beskriver det som en »ultimativ sandhed« i Advaita Vedanta, at den menneskelige ånd (Atman) bliver ét med den guddommelige ånd (Brahman). Desuden fastslog han, at »det ultimative mål for alle mennesker er at realisere denne enhed«.
Undersøgelsen betegner det indiske transcendentale perspektiv som den »højeste form for velvære«, beskriver indisk spiritualitet som noget, der fører til bevidsthed om »det hellige« og »forbindelsen med det guddommelige«, og diskuterer yoga, meditation og bøn som anbefalede spirituelle praksisser.
5. Peter Klasvogt, 68, tysk præst, rektor for Campo Santo Teutonico
Efter den manipulerende tyske undersøgelse om misbrug kaldte pastor Klasvogt en strukturel kirkelig reform for »absolut nødvendig« med fokus på magt, seksualmoral og præsteskabet. Selvom han ikke var stemmeberettiget medlem af den tyske synode, støttede han processen og opfordrede senere: »Vov mere synodalitet!«
I bogen *Riskierte Berufung* fra 2022 argumenterer pastor Klasvogt for, at »i himlen vil der ikke længere være præster, i hvert fald ikke i kraft af et embede.«
Han siger, at kirken kan udvikle nye tjenester for mænd og kvinder, endda med »håndspålæggelse og bøn«, og foreslår, at historiske former for kvindelige »kvasi-biskoppelige beføjelser« kunne genoplives i en tilpasset form. I den indledning, han har været medforfatter til, fastslår Klasvogt og hans medforfattere, at Kirkens opfattelse af kvinder, præstedømmet, kroppen og seksualmoralen skal revideres »med en vilje til forandring«.
6. Clemens Sedmak, 55, østrigsk lægteolog, underviser ved Notre Dame, Indiana
I en video fra 2025 opfordrede Sedmak menighederne til at byde homoseksuelle par velkommen »med deres livsformer«. Han roste »trofastheden« i sådanne forhold og det faktum, at parrene »holder sammen« gennem modgang.
Sedmak beskrev også med bifald, hvordan transkønnede studerende på Notre Dame bliver imødekommet, så de »føler sig velkomne«.
Om fraskilte og gengifte katolikker henviste Sedmak til *Amoris Laetitia* og gav eksemplet med en from katolsk mand, hvis kone forlod ham efter 34 års ægteskab, og som nu indgår et nyt forhold med en anden kvinde. Manden ville derved komme i en »uregelmæssig situation«. Sedmak fremhævede barmhjertighed og det unikke ved hans situation og sagde: »Idealerne er et fyrtårn, ikke en domstol.« Da han talte om behovet for at »holde fast ved sandheden«, citerede han Bruno Forte: Sandheden er ikke noget, som kristne besidder, men »nogen, der besidder os«.
7. Emmanuel Katongole, 65, ugandisk præst, professor ved University of Notre Dame, Indiana
Katongole argumenterer for, at kristendommen skal »genopdage og bygge videre på den religiøse arv fra Afrikas oprindelige religioner«.
Han siger, at han er i færd med at genopdage »de rige ressourcer i Afrikas oprindelige åndelighed« og slår til lyd for at genoprette forbindelsen »til Gud, til hinanden og til Jorden«. Efter hans fødsel blev hans navlestreng begravet på hans families forfædres jord, fordi »inden for afrikansk kosmologi er den, der lever, forbundet med forfædrenes verden«.
Han hilste pave Frans’ sammenkædning af indfødt kultur og økologi velkommen.
8. Lucy Afandi Esipila, Kenya
Lucy Esipila har været en åbenhjertig fortaler for FN’s Agenda 2030: i 2020 hævdede hun over for Caritas Africa, at Kirken havde »taget målene til sig« i de bæredygtige udviklingsmål, og hun beskrev bestræbelserne på at mobilisere Caritas’ netværk af 372 bispedømmer og 15.000 sogne for at fremskynde Agenda 2030.
I en erklæring fra Caritas Africa fra 2025, underskrevet af Esipila, talte hun for gældseftergivelse, så regeringerne kunne øge udgifterne til kvinder, herunder »forbedring af reproduktiv sundhedspleje«. Erklæringen krævede også en reform af den »globale finansielle arkitektur« og en omfattende FN-ramme for gæld.
Mere generelt har Esipila fremmet en stærkt omfordelende økonomisk dagsorden, herunder progressiv beskatning, universel gratis offentlig sundhedspleje og uddannelse, antidiskriminationsforanstaltninger og en reform af den internationale finansielle arkitektur.
9. Caren Rodrigues, indisk
Hun er dybt engageret i pave Frans’ bevægelse »Economy of Francesco«, der stræber efter en »ny global økonomisk model« med fokus på miljøet, arbejdstagerne og retfærdighed for de fattige. Hun blev udvalgt som en af bevægelsens oprindelige delegerede og »Life Economists« og blev senere EoF Academy Research Fellow, repræsentant for det indiske knudepunkt og forskningskoordinator samt i 2024 et af kun 34 medlemmer af bevægelsens Repræsentantforsamling, hvor hun mødte Frans i Rom.
10. Omer S. Combary, Burkina Faso
Omer Souglimpo Combary er en burkinesisk professor i udviklingsøkonomi. Hans seneste arbejde er tæt forbundet med den globale dagsorden om klimaforandringer og målene for bæredygtig udvikling.
Omer Combary var en af kun to hovedforskere i den af Verdensbanken finansierede baselineundersøgelse fra 2018 i Burkina Faso for initiativet »Sahel Women Empowerment and Demographic Dividend« (SWEDD). SWEDD var ikke blot en undersøgelse af fattigdom. Verdensbanken beskriver projektet som et forsøg på at mindske kønsforskelle ved at »forbedre adgangen til information om reproduktiv sundhed og prævention«.
11. Francesco Coluccia, 53, italiensk præst, eksorcist, psykolog og bioetiker
Han er kendt for sin pro-life-holdning: han har arbejdet tæt sammen med den italienske bevægelse »Movimento per la Vita«, ledet bønnen ved bevægelsens samling i Vatikanet i 2025, udgivet en bog i 2026 gennem bevægelsen og argumenterer for det menneskelige livs hellighed og værdighed fra begyndelse til slutning.
12. Jacqueline Remond, australier
Remond arbejder ved Australian Catholic University med integreret økologi.
I 2006 blev hun uddannet af Al Gore som »Climate Change Leader« og holdt efterfølgende Gores foredrag om klimaforandringer i Kimberley-regionen i Australien. Hun var national direktør for Catholic Earthcare Australia fra 2007 til 2017 og var medstifter af Global Catholic Climate Movement, der nu hedder Laudato Si’-bevægelsen.
Hun er et af de tydeligste eksempler på kontinuitet i Francis-æraen. Hendes offentlige virke handler overvejende om klimapolitik, »Laudato si’«, »økologisk omvendelse« og integrering af miljøindsats i katolske institutioner.
Remond fremmer en sakraliseret økologisk spiritualitet. I et interview med Vatican News i 2023 opfordrede hun de kristne til at indgå i et »fællesskab med vandet«, talte om at høre vandet »græde« og »synge«, opfordrede folk til at »synge den sang sammen med vandet« og beskrev menneskeheden som værende på vej ind i et »sublimt fællesskab« med skabelsen, hvorefter hun konkluderede: »Gud er i alt dette.«
AI-oversættelse